Har du viden om familie- og børneområdet? Og har du solid erfaring med tværfaglige projekter? Så er du måske den nye fagkonsulent til Center for Forældreskab (CEFO).

I CEFO arbejder vi for at sikre, at alle børn får en harmonisk opvækst. Det gør vi blandt andet ved at udvikle og implementere forældreprogrammer fra den første idé og til projekterne er i drift.

Vi tilbyder dig …

  • At du bliver del af et team der skal udvikle nye tilbud, der styrker forældreskabet. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige, kreative udviklere, der kan producere film, foto, design, IT-læring osv.
  • At du bliver medudvikler af CEFO som organisation. Du er samtidig del af et kreativt og stærkt arbejdsfællesskab i en uformel organisation med klar rollefordeling og stram opgavestyring.
  • At du får grundig introduktion til det felt, vi arbejder med – især udvikling af koncepter af høj kvalitet.

Du har…

  • Glæde ved at arbejde med projektudvikling.
  • Grundlæggende kendskab til familieområdet og børns udvikling både teoretisk og i praksis.
  • Erfaring med og interesse for at arbejde forskningsbaseret.
  • Praksiserfaring med børn og forældre.
  • Flair for skriftlig kommunikation og mundtlig formidling.
  • Positiv energi, fleksibilitet og nysgerrighed – og du er god til at finde løsninger.
  • Evnen til at skifte mellem detaljefokus og overblik.
  • Glæde ved at veksle mellem selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med teamet af fagkonsulenter og andre samarbejdspartnere.
  • Interesse for de udviklingspotentialer, der er i digitale læreprocesser – måske har du kendskab til dem eller ønske at få det.

Det praktiske
Du tilbydes arbejde 30 timer om ugen i 18 måneder med mulighed for forlængelse – du kommer selv til at få indflydelse på forlængelsen, hvis du i samarbejde med dine kolleger lykkes med at fremtidssikre organisationen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulenterne John Andersen på tlf. 29245679 eller Else Guldager på tlf. 27289201. Du kan også kontakte formand for bestyrelsen Karen Koefoed på 30163915.

Ansøgningen med CV sendes i et dokument til bestyrelsesformand Karen Logo-Koefoed på kk@cefo.dk senest fredag d. 20. august 2021. Vi planlagt samtaler den 24. august i CEFO på Vesterbro. Stillingen skal besættes fra d. 1. oktober 2021. Du kan læse mere om CEFO på www.cefo.dk.