God Barndom er blevet til Center for Forældreskab

14. maj 2020

Der sker store ting hos os! God Barndom fyldte 4 år i marts, og det har været en travl tid med mange succeser, siden John Andersen og Else Guldager i 2016 tog initiativet til at stifte en selvejende nonprofitinstitution med speciale i udvikling af forældreprogrammer. Vi er blevet flere konsulenter, og vi har fået flere, forskelligartede opgaver for kommuner, NGO’er, styrelser og Selvstyret i Grønland.

Den spændende udvikling, vi er i, har fået os til at kaste et blik på vores organisation og også på vores navn. Synes vi egentlig, ”God Barndom ”afspejler, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen i 2020? Nej. Derfor hedder vi nu Center for Forældreskab. Vi er fortsat specialister i at udvikle og implementere forældreprogrammer fra den første idé og til kurserne er i drift – og vi er eksperter i børne- og familieliv med fokus på barnets udvikling, forældreskabet og de nære følelsesmæssige relationer mellem barn og forælder.

Med det nye navn er fulgt denne spritnye hjemmeside og nye mailadresser. Se vores konsulenters kontaktoplysninger her.